SELVHELING I NATUREN - workshop 22-23. april i smukke Ejby Ådal
Vores krop og sind er selvhelende, og det kan vi understøtte og åbne for ved at skabe indre ro, indre rum og åbner til indre relationer. Her er naturen den helt store hjælper, for vi kan lære alt det vi glemte om vores indre natur, ved at gå i lære hos den ydre natur.
I løbet af weekenden uddyber vi forståelsen af ro, rum og relationer som forudsætninger for det selvhelende. Det sker gennem praktiske øvelser og meditationer, både i Ådalen Kursuscenter, og udenfor i den overdådige natur i Ejby Ådal og ved Isefjord.
Så er denne weekend oplagt for dig!
Denne workshop er første del i serien af 'Naturmeditation' - læs mere på Søren Hauges hjemmeside.
Se mere om naturen i området på videoen HER.
Hanne Vibe
Hanne har arbejdet som konsulent og leder i 30 år med at styrke god ledelse, selvledelse og skaberkraften i private og offentlige organisationer. De seneste 5 år har hun også undervist yogahold i naturen. Hendes baggrund er cand.merc. i ledelse og kommunikation, basisuddannelse i psykoterapi (2 år) og Ki-Zen yogalærer. Hun arbejder helhedsorienteret med livskraft, transformation og samskabelse. Læs mere på www.wildheartleadership.com
Søren Hauge
Søren har arbejdet som spirituel underviser, coach og forfatter i 40 år og er uddannet magister i idéhistorie og filosofi. De seneste 10 år har han specialiseret sig i SoulFlow Metoden (healingsterapi) og Vildhjertevejen (naturspiritualitet). Han er forfatter til 22 bøger og arrangerer spirituelle grupperejser i udlandet. Han har privat klientpraksis og hjælper mennesker med at udfolde deres inderste muligheder. Læs mere på www.sorenhauge.com
Tid og sted
Weekendworkshoppen foregår lørdag og søndag den 22. og 23. april 2023, kl. 10:00-16:00 begge dage. Der serveres kaffe/te fra 9.30. Kom i god tid inden start, så vi kan begynde uden forsinkelser.
Det foregår på det skønne Ådalen Kursuscenter, Kyndeløse Strandvej 22, 4070 Kirke Hyllinge. Læs mere på https://visitaadalen.dk/ Se video om Ådalen Kursuscenter og den skønne natur i Ejby Ådal HER.
Det er muligt at overnatte på Ådalen Kursuscenter, hvor kurset foregår. Kontakt kursuscentret direkte for nærmere info og eventuel booking af overnatning på info@visitaadalen.dk. Der er et begrænset antal værelser, så kontakt gerne kursuscentret i god tid, hvis du ønsker at booke.
Pris
Workshoppen koster 1500,- kr. og inkluderer kaffe/te/kage/frugt til pauserne. Vegetarisk frokost begge dage kan bestilles for 200kr, eller du kan medbringe din egen frokost. Eventuel overnatning er ikke inkluderet.
Medbring
Tilmeld til Hanne eller Søren og indbetal beløbet.
1) Tilmeld via knappen nedenfor. Eller skriv en mail til Søren på sorenhauge@gmail.com eller Hanne på hanne@wildheartleadership.com og oplys dit navn og telefonnummer.
2) Indbetal beløbet på 1500,- kr. enten via bank – Merkur: 8401 – 156 3842, eller via MobilePay til WildHeart 203020. Når indbetaling og mail med personlige oplysninger er på plads, er du endeligt tilmeldt.
HUSK: Du er tilmeldt, når du har skrevet til os og indbetalt. Tilmelding og betaling er bindende.
T
Vi vil følge den visdom naturen vækker i os. Det vil sige at vi lærer af den ydre natur på en ubesværet og uanstrengt måde, som vækker bevidstheden om vores indre natur. Naturen handler på dette tidspunkt af året om fornyelse og at lade de frø spire, som blev sået i os i den dybe vinter. Vi benytter os i workshoppen af, at årstiden indbyder til lige netop dette.
I det enkle og naturlige er der en dybde, som vi ofte helt overser. I løbet af workshoppen introducerer, undersøger og leger vi med Triskelemetoden: En universel, tredelt metode, der åbner for de selvhelende processer vi alle rummer og har adgang til.
Den baserer sig på tre praksisser og faser, der i fællesskab fremmer de helhedsskabende kræfter i vores sind, hjerte og krop:
1) Landingens praksis, der åbner til den ægte identitets hvilende ro.
2) Nærværets praksis, der åbner til den indre forbundetheds levende rum.
3) Kontaktens praksis, der åbner til de naturlige, helhedsskabende relationer.
Forståelserne bag metoden til det selvhelende liv er baseret på vores erfaringer gennem årtier.
Metoden bygger særligt på indsigter fra fem faglige vinkler: Vildhjertevejen (naturspiritualitet), Ki-Zen Yoga (åndedræt og kropsbevidsthed), SoulFlow Metoden (healingsterapi), Teori U (helhedsbevidsthed) og De 3 Principper (psykologi).